Jeg arbejder med skulpturer, en form for skulptur-collage udført i bla. sten, ben, træ og metal.
Jeg er fascineret og bliver inspireret af naturens egne materialer som jeg finder overalt i min færden feks. i nærmiljø som skov, strand og på mine rejser.
Ofte er materialerne i rå og ru tilstand, hvorefter jeg bearbejder genstandene på mit værksted med at save, høvle, slibe og polere.
Ved duften af slibestøv og allerede i denne fase og proces opstår ideerne til mine skulpturer. Skulpturernes forskellige dele sættes sammen og limes med epoxy lim.
Betydningen og vigtigheden for mig er at skulpturerne viser en naturlig harmoni, balance og samhørighed, trods materialernes forskelligheder som former, farver, strukturer, bløde og hårde overflader.